InnoSleep i pressen
Formidling af forskningsprojekter gennem pressen er essentiel for at kommunikere projektets formål og værdi til en bredere offentlighed. Det handler om at vise, hvordan forskningen kan gøre en forskel i samfundet. Ved at dele projektets resultater og betydning kan vi engagere interessenter, skabe opmærksomhed og vise, hvordan vores arbejde bidrager til løsninger på aktuelle udfordringer. Effektiv formidling gør forskningen relevant og synlig, og skaber en forbindelse mellem videnskaben og de mennesker, den er til for.


De seneste udgivelser
DR besøgte Øre-, Næse og Halskirurgisk Afdeling
Danmarks største public service mediehus, DR, besøgte ØNHK med et kamerahold for vide mere om Mathias Rejkær Sarkez-Knudsens banebrydende projekt samt interviewe forskningsleder Thora Thomsen (delprojekt 2.1.).
Journalist og kamerahold besøger klinikken igen i starten af næste år for at få indblik i resultaterne fra projektet og samtidig få patientens vinkel. Nyheden vil blive sendt i den mest respekterede nyhedsudsendelse i Danmark, DRs 21Søndag.
Følg med på siden – den bliver opdateret , når nyheden offentliggøres.
Apné Sveriges medlemsblad Drömlaget
Professor Thorbjörn Holmlund fra Norrlands Universitetssjukhus, Umeå, har formidlet sit projekt (delprojekt 3.3) i en artikel til de svenske søvnapnøpatienter. Bladet er under udarbejdelse og er ikke udkommet endnu.
Du kan dog læse artiklen her på siden.

Artikel i Dansk Søvnapnø Forenings medlemsblad – særudgivelse 2024 efterår
Musklerne, du ikke troede, du skulle træne – men som kan være nøglen til bedre søvn
Når vi tænker på muskler, vi skal træne for at opnå bedre sundhed, går tankerne ofte til biceps, mavemuskler eller benmuskler. Men hvad nu, hvis en af de vigtigste muskelgrupper, du kan styrke, faktisk sidder i din mundbund? Det undersøger forskere i projekt InnoSleep på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Se videoen her: Musklerne, du ikke troede, du skulle træne – men som kan være nøglen til bedre søvn
Mundbundstræning i medierne
Mundbundstræning er en del af flere delprojekter i InnoSleep, fordi den har potentiale til at ændre livet for snorkende og søvnapnøpatienter.
Vi har udarbejdet en instruktionsvideo målrettet patienter med fysioterapeut Pia Dahl Holbæk, der arbejder sammen med overlæge og forsker Asbjørn Kørvel-Hanquists i et af hans studier i InnoSleep. Videoen er samtidig brugt til formidling, for at sprede kendskabet til området, og den har genereret en del opmærksomhed:
- Video på Region Sjællands Facebookside (næstmest sete video på siden) med over 200.000 visninger og 141 delinger https://fb.watch/wgx4Yoixit/
- Artikel og video i særudgave af Dansk Søvnapnø Forenings medlemsblad
- Nyheden udkom i Seniorbladet (75.000 modtagere), side 24.
- Dameblade fik vinklen ”ikke bækkenbunden, men træning af mundbunden” – udkommet i fx SØNDAG og andre blade hos ALLER MEDIA:
Træn din mundbund
Du har nok hørt om bækkenbund, men mundbund hvad er nu det? Det er såmænd de muskler, der ligger i bunden af vores mund, som vi stort set aldrig skænker opmærksomhed, men som er nogle af de vigtigste muskler i kroppen. Det tyder et projekt kaldet InnoSleep på Sjællands Universitetshospital i Køge på. Træning af mundbundsmuskulaturen – også kaldet orofaryngeal træning – kan være livsændrende for dem, der lider af snorken eller søvnapnø. Det er en enkel og yderst effektiv metode, der i øjeblikket testes af Asbjørn Kørvel-Hanquist på Øre-, Næse- Hals- og Kirurgisk Afdeling sammen med ergoterapeut Pia Dahl Holbæk som en del af et større studie. Pointen er at styrke de muskler, som hjælper med at holde luftvejene åbne under søvn.
Kilde: Sjaellandsuniversitetshospital.dk
Artikel i Dansk Søvnapnø Forenings medlemsblad – sommerudgivelse 2024
På Sjællands Universitetshospital i Køge arbejder Asbjørn Kørvel-Hanquist som læge på Øre-, Næse- Hals- og Kirurgisk Afdeling.
Det har frustreret ham i årevis, at han ikke kan hjælpe patienterne bedre, når en tandskinne kan være en mulig behandlingsform for søvnapnøpatienter, der ikke tåler CPAP-masken.
Han er citeret i artiklen sammen med professor i ortodonti Liselotte Sonnesen.