Fælles beslutningstagning giver tilfredse patienter

Den første projektkollega, der præsenterede var Pia Keinicke Fabricius, sygeplejerske og ph.d., som gav et indblik i udviklingen af beslutningsstøtteværktøjet i søvnapnøklinikken. Værktøjet er designet til at støtte både søvnapnøpatienter og deres behandlere i at træffe informerede og personlige behandlingsvalg. Det er et skridt mod at gøre behandlingen mere målrettet og tilpasset den enkelte patients behov og livsstil.

Læs mere her: Et kraftfuldt værktøj i papir

Selvom værktøjet endnu ikke er implementeret, har forberedelserne og udviklingen af værktøjet allerede sat et positivt aftryk, der kan læses af tilfredshedsundersøgelserne.

Søvnapnøklinikken har i 2024 opnået en topplacering  – 1. pladsen – blandt alle planlagte ambulante patienter i hele Region Sjælland i 2024 tilfredshedsundersøgelse.

Værktøjet tages imod med kyshånd af både Sverige og Norge

Værktøjet er snart færdigt og vil blive oversat til svensk og norsk. Projektkollegaer fra Sahlgrenska Universitetssykehus og Akershus Universitetssykehus har allerede meldt deres interesse i at kopiere værktøjet og implementere det i deres afdelinger.

 

Farlig dagstræthed og banebrydende forskning

Det næste spændende projekt blev præsenteret af læge og ph.d. Mathias Rejkjær Sarkez-Knudsen, der tog publikum med ind i søvnapnøpatients verden. Publikum fik indblik i projektets arbejde med et EEG-device, der for første gang anvendes til at måle dagtræthed hos patienter med søvnapnø.

Teknologien, der oprindeligt blev udviklet til at opdage epileptiske anfald, bruges nu til at monitorere søvnapnø-patienter døgnet rundt. Målet er ikke at finde epileptisk aktivitet, men at få en objektiv måling af søvnkvalitet og træthed, som mange søvnapnø-patienter oplever. Dette kan potentielt føre til bedre forståelse og behandling af den daglige træthed, som ofte er et invaliderende symptom ved søvnapnø.

 

Læs projektets videnskabelige publikation her: Frontiers | Exploring SLEEPINESS through home monitoring with ultra-long-term subcutaneous EEG and ecological momentary assessment in sleepy treatment naïve obstructive sleep apnea patients starting CPAP treatment—A study protocol article

 

Læs også:  DR følger InnoSleep og er igen på besøg – InnoSleep