Spændende debat om søvnapnø og behandlingsmuligheder til Folkemødet
På det netop afholdte Folkemøde var søvnapnø fredagens tema i teltet hos Forskningsprojekter Sjællands Universitetshospital. I teltet kunne man hele dagen møde forskere og sundhedsfagligt personale, stille spørgsmål om søvnapnø, og se og prøve forskelligt søvnapnø-udstyr, som fx CPAP-maskiner og tandskinner. Der var mange patienter og pårørende forbi til snakke med det sundhedsfaglige personale.
I paneldebatten deltog Thora Thomsen, forskningsleder på projekt InnoSleep, regionsrådspolitiker Anne Møller Ronex, sygehusudvalgsformand og 1. næstformand i Region Sjælland (Radikale Venstre) samt Asbjørn Kørvel-Hanquist, Øre-Næse-Halslæge og afdelingslæge på Sjællands Universitetshospital.
Thora startede med at fortælle, at ca. 300.000 har behandlingskrævende søvnapnø. Det er vigtigt at blive behandlet, for der er både helbredsmæssige og livsstilsmæssige konsekvenser ved ubehandlet søvnapnø.
Hvad gør man, når mange patienter stopper med at bruge CPAP-masken?
I dag behandler man primært med CPAP-masker, men mange patienter stopper med at bruge masken, fordi den kan være svær at vænne sig til.
Thora Thomsen: ”Vi tror, at mellem 40 og 50% stopper behandlingen med CPAP-masken, fordi de ikke kan vænne sig til den. Vi skal lave noget supplerende, så vi kan styrke det samlede behandlingsbillede af søvnapnøpatienterne”.
Det er også en del af det 3-årige projekt InnoSleep, der skal undersøge nye teknologiske behandlingsmuligheder for søvnapnøpatienter. Projektet er støttet med EU-midler af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak.
Andre behandlingsmuligheder kan fx være mundbundstræning, kirurgi, anvendelse af tandskinner og nye teknologier. I Danmark får man ikke tilskud til tandskinner, som man gør i Sverige.
Asbjørn Kørvel-Hanquist: ”For 20 år siden var der 1-2 operationer, som man gennemførte på søvnapnøpatienter. Men der er flere typer søvnapnøpatienter, så de skal have forskellige operationer. Vi skal undersøge, om patienten kan have gavn af kirurgi og i så fald hvilken type af kirurgi? ”.
Anne Møller Ronex talte også om behovet for at diagnosticere borgere med søvnapnø: ”Det er vigtigt, at folk diagnosticeres og får den behandling, de har brug for”. Hun nævnte bl.a. sikkerhedsaspektet i, at man kan blive så udmattet, hvis man ikke får den rette behandling, at man falder i søvn ved rattet. Derudover kan den manglende søvn gå ud over overskuddet til at være mor eller far.
Manglende nationale kliniske retningslinjer
Der blev også talt om behovet for nationale kliniske retningslinjer, som man har i andre lande, men ikke i Danmark. Der er behov for at kunne ensrette behandlingen, da søvnklinikkerne i dag ligger i forskellige afdelinger. I dag er behandlingen rettet mod den afdeling, der udreder patienten.
Asbjørn Kørvel-Hanquist: ”Vi håber på, at der kommer nogle nationale retningslinjer. Vi vil gerne målrette behandlingen for søvnapnø tidligt i forløbet”.
Anne Møller Ronex nævnte, at egen læge skal også være opmærksom på symptomer for søvnapnø, og at man kunne have en informationskampagne om sygdommen.
CPAP-masken er en livsvarig behandling. Mundbundstræning kan være en mulighed tidligt i forløbet og kan være med til at udskyde behovet for CPAP-behandlingen.
Patienten er en vigtig aktør i behandlingen
Et andet aspekt ved søvnapnø er patientens egen indsats, fx i forhold til mundbundstræning eller vægttab.
Asbjørn fortæller, at i et studie, hvor patienterne anvendte mundbundstræning, gik 40 % af patienterne fra moderat til mild søvnapnø. Det betyder, at de går fra behandlingskategori behandlingskrævende til ikke-behandlingskrævende.
Vægttab kan også hjælpe på søvnapnø, men det kan være svært at fastholde motivationen.
Anne Møller Ronex: ”Et af de 5 indsatsområder i Region Sjælland er forebyggelse. Vi skal have mere træningstid og mindre knivtid. Som region kigger vi på, hvordan man kan træne sig ud af en situation”.
Til sidst i debatten var der spørgsmål og kommentarer fra publikum, fx:
• En læge fra en hukommelsesklinik ville vide, hvordan man henviste til mundbundstræning, da han ikke havde hørt om det før. I dag henviser man ikke patienter til mundbundstræning, men som en del af projekt InnoSleep vil lægerne benytte træningsmetoder lig dem, der bruges til f.eks. dysfagi (synkebesvær).
• I dag findes der ingen kliniske nationale retningslinjer for søvnapnø, hvorfor behandlingstilbuddene i de enkelte regioner i Danmark kan variere, men mundbundstræning er endnu ikke et behandlingstilbud for patienter med søvnapnø.
• En fysioterapeut, der er uddannet inden for vejrtrækning ønsker, at de kliniske retningslinjer skal indeholde vejrtrækningsøvelser. Der blev udvekslet kontaktinfo mellem fysioterapeuten og forskningsleder Thora Thomsen, da Thora var interesseret i at finde ud af, om man kunne lave noget evidensbaseret forskning på området.
